Rygte: Blackberry Playbook tablet kan køre Android apps
Den kommende Blackberry PlayBook tablet fra RIM vil kunne køre apps, der er designet til Android, fortæller kilder til nyhedstjenesten, Bloomberg.
RIM præsenterede allerede i efteråret den 7-tommer store tablet, der kører Blackberry Tablet OS, der altså adskiller sig fra styresystemet på Blackberry OS 6 på telefonerne. Kilderne fortæller til Bloomberg, at styresystemet bliver skrevet på en sådan måde, at brugerne vil få adgang til Android Market.
RIM har ikke i sig selv nævnt noget om muligheden for at installere Android eller Android apps på BlackBerry PlayBook, men mobilproducenten har udsendt detaljer, der viser udviklere, hvordan de kan programmere apps i HTML5, Flash, Adobe Air, Java og kode til Blackberry Tablet OS.
Tidligere har teknologiblogs også skrevet om muligheden for Android apps på Blackberry ved brug af Dalvik Virtual Machine, der lader andre styresystemer køre Android-specifikke programmer. RIM har dog givet udtryk for en bekymring for, om Dalvik bryder med patenter fra Google og Oracle.
Nyhedssitet CNET er imidlertid skeptisk overfor rygterne, da Dalvik-historien kom frem. Nicole Lee, der er redaktør på sitet siger, at det er tvivlsomt, at RIM vil underminere sine egne apps til Blackberry PlayBook. Det er endnu usikkert, hvornår BlackBerry PlayBook lander i butikkerne.
Kategori: Android, Blackberry, RIM, Rygter, Tablets





Kommentarer (0)
Trackback URL | Kommentarer RSS Feed
Der er ingen kommentarer endnu. Hvorfor ikke være den første til at sige sin mening.