iPhone-ejere var de mest loyale i 2010

| 24/01/2011 | 0 kommentarer

iPhone 4 og 5 er populæreEjere af en iPhone er mere loyale overfor styresystemet end Android- og Symbian-brugere. Det viser en undersøgelse fra firmaet, Zokem, der laver analyser af mobilmarkedet. Ikke alene vælger iPhone-ejere en ny iPhone, når de køber ny smartphone. Telefonen er også den, der tiltrækker flest nye kunder fra de øvrige platforme.

På loyaliteten scorer Android ganske vist højere med 89 pct. af de nuværende brugere, der vil vælge Android igen mod iPhones 85 pct., der vil vælge iPhone igen. Omvendt er iPhone den telefon, som optræder hyppigst i undersøgelsen som den platform andre brugere vil skifte over til, når de køber ny mobil. Dermed indtager iPhone førstepladsen i undersøgelsen fra Zokem.

På mellemniveauet af loyale brugere ligger ejere af en Blackberry eller telefoner med Samsungs Bada-styresystem, mens HP’s webOS og Nokias Symbian skraber bunden. Nokias Maemo-system er det eneste, der har en negativ loyalitetsscore. Systemet bliver ikke længere udviklet, og det er forklaringen på, hvorfor brugerne flygter over til andre platforme.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.500 amerikanske smartphone-brugere, som blandt andet er blevet spurgt om loyalitet hvert kvartal i 2010.

En lignende undersøgelse fra GfK kom frem til næsten samme konklussion: iPhone brugere er mest loyale. Dog vist GfK’s analyse, at ingen af de andre platforme havde loyale brugere, hvilket står i skarp kontrast til denne undersøgelse, hvor Android også scorer højt.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Tags: , ,

Kategori: Android, Apple, iPhone, Undersøgelse

Kommentarer (0)

Trackback URL | Kommentarer RSS Feed

Der er ingen kommentarer endnu. Hvorfor ikke være den første til at sige sin mening.

Skriv et svar