Her er Facebook-mobilerne ChaCha og Salsa fra HTC
En smartphone med en Facebook-knap? Med 600 millioner profiler på Facebook er det måske slet ikke så tosset med sådan en telefon. Det synes i hvert fald at være tanken hos HTC, der står bag den nye Faccbook-mobil.
Faktisk er der tale om to forskellige modeller. Den ene kommer i det kendte HTC-design, mens den anden har et fysisk tastatur. ChaCha og Salsa hedder de hver især, og det specielle ved dem er, at de begge har en lille, blå knap med det kendte F for Facebook.
Ifølge HTC er F-knappen intuitiv på den måde, at et lys pulserer hver gang man kan dele eksempelvis billeder og links på sin Facebook-væg. Knappen kan også kalde kontaktlisten på Facebook frem og dermed give adgang til telefonnumre og andre kontaktinformationer, som findes på Facebook.
Begge smartphones kører Android Gingerbread med HTC’s egen brugerflade, Sense. ChaCha kommer med en 2,6-tommer touchskærm og indbygget tastatur, mens Salsa har en noget større skærm. Begge har desuden et 5 megapixel kamera indbygget, så du let knipse billeder og dele dem på Facebook med F-knappen.
Hvornår de sociale mobiler fra HTC kan købes i Danmark foreligger der ingen oplysninger om. Indtil da må du opdatere din Facebook-profil på ”gammeldags” vis.
Kategori: Facebook, HTC, Smartphones





Kommentarer (0)
Trackback URL | Kommentarer RSS Feed
Der er ingen kommentarer endnu. Hvorfor ikke være den første til at sige sin mening.